Ponikowski Advisors blev stiftet i 2021 af Bjarne Ponikowski med det formål at bygge en konsulentvirksomhed, der leverer skræddersyede løsninger og derfor skaber reel og individuel værdi for hver af vores kunder. Vi vil levere ledelsesmæssig og finansiel rådgivning, der betaler sig!
Vi har et højt ambitionsniveau for vores indsats og metoder, og vi arbejder for at skabe resultater, der er 100% relevante for dig og giver dig reel værdi. Læs mere om vores ambitioner og etik.
Bjarne Ponikowski er uddannet HD(R) i Informatik og Økonomistyring fra CBS og har en revisionsmæssig baggrund fra bl.a. det nuværende PwC. Siden er det blevet til 30 års erfaring som direktør, CFO og økonomichef fra virksomheder som Gyldendal, Gad-koncernen, Indeks Retail og Danske Bank. Optimering og finansiel styring har været – og er – grundpiller for Bjarnes bidrag til de organisationer, han har bidraget til.
Bjarne har særlig ekspertise i medie- og bogbranchen, hvor han har indsigt og erfaring fra alle led i værdikæden lige fra forlag via distribution og detailhandel. Han har med succes gennemført udvikling, optimering og turnarounds i alle led – og har haft centrale roller i de senere års stigende digitalisering af bogbranchen.
Bjarne har gennem årene gennemført adskillige køb og salg af større og mindre virksomheder, og han har værdifuld erfaring med og indsigt i de discipliner, der er afgørende for “en god og ordentlig handel”.
